//Årsrevy 2018 – ”tilbageblik på årets der gik”

Årsrevy 2018 – ”tilbageblik på årets der gik”

Farvel 2018 – Tak for alt!

2018 er nu fortid, og det er tid til refleksion. Med overskriften ”Tak for alt” må vi, med beklagelse, allerførst nævne, at vi desværre, endnu inden det hele rigtig begyndte, har mistet 2 fantastisk dejlige repræsentanter fra Sagnlandets. Det drejer sig om Sagnlandets Sapelli Princeps, i daglig tale kaldet Saga, og Sagnlandets jinzu Pike, kaldet Jinzu. Saga fik desværre konstateret kræft i en særdeles fremskredet grad, hvorfor der naturligvis ikke var andet at gøre, end at få gjort en ende på hendes smerter. Jinzu fik konstateret en skade i hendes højre bagben, som ikke stod til at rede. Om skaden er pådraget, mens hun var hvalp hos os, eller senere, er i det uvisse, men det var åbenlyst for alle, som havde set hende, at hun måtte følge Saga. Vi er selvfølgelig i kontakt med ejerne, hvor vi, i samarbejde, prøver at finde den bedste løsning for fremtiden. Sanne og jeg er naturligvis frygtelig kede af situationen! Saga nåede, kun at blive ca. 2½år, mens Jinzu bare nåede 7 mdr. :’o( R.I.P. I to dejlige hundebasser, for katten, hvor er I savnet…

Der har gudske’lov også været meget positivt, at tage med sig fra 2018 – prøv bare, at se et lille udpluk af nogle af de flotte resultater, som er listet op nedenfor – DET er Sanne og jeg dælme stolte af! 1000 Tak fordi I gør det så fint, vi kunne ikke ønske os en bedre ”familie” :o)

13. januar Brugsprøve Lyra og Susanne
21. januar Brugsprøve Tjalfe og Carsten
24. fabruar Brugsprøve Mejse og Wivi
26. fabuar C-prøve begynder 1. præmie Kenzo og Susanne
5. marts UWT – åben klasse 1. vinder Uffe og Lars
24. marts WT åben klasse – 4 vinder Woody og Flemming
29. marts WT åben klasse – 1 vinder Aya og Lise
31. marts B prøve åben klasse – 1. præmie ”Bedste hund” Uffe og Lars
7. april WT begynder klasse – 2. Vinder – ”Judges Choice” Cuba og Flemming
8. april WT åben klasse – bestået og ”Judges Choice” Saga og Ann
8. april B prøve begynder klasse – 1 præmie ”Bedste hund” Lyra og Susanne
8. april B prøve bygynder klasse – 1. præmie Cuba og Flemming
14. april C-prøve begynder 1. præmie ”Bedste hund” Cuba og Flemming
22. april Brugsprøve Tico og Jepser
27. april C-prøve vinder klasse – 4. vinder Fenton og Line
5. maj B prøve begynder klasse – 1 præmie Cuba og Flemming
12. maj C-prøve åben klasse – 1. præmie Uffe og Lars
13. maj C-prøve åben klasse – 1. præmie Uffe og Lars
19. maj B prøve åben klasse – 1 præmie Saga og Ann
26. maj WT begynder klasse – 1. vinder Cuba og Flemming
26. maj WT vinder klasse – bestået Woody og Flemming
26. maj B prøve åbe klasse – 1. præmie ”Bedste hund” Uffe og Lars
10. juni C-prøve vinder klasse – 3. vinder Fenton og Line
10. juni UWT – begynder – bestået Kenzo og Susanne
24. juni Apporteringsprøve RJK – bestået Lyra og Susanne
1. juli WT åben klasse – 2. vinder Saga og Ann
2. juli B-prøve åben klasse – 1. præmie Saga og Ann
22. juli B prøve åben klasse – 1. præmie Saga og Ann
22. juli WT vinder klasse – 2. Vinder Tessa og Jens
22. juli WT vinder klasse – 3. vinder Woody og Flemming
27. juli WT Mock-Trail åben – 2. Vinder ”Jugdes Choice” Woody og Flemming
28. juli WT vinder klasse – bestået Woody og Flemming
29. juli WT Mock-Trail vinder – 5. Vinder Fritz og Tom
6. august WT åben klasse – 1. vinder Uffe og Lars
19. august WT vinder klasse – ”Bedste hund” på en af posterne Uffe og Lars
11. august B prøve åben klasse – 1. præmie Cuba og Flemming
12. august UHM – gennemført overbevisende Cuba og Flemming
1. september B prøve Vinder klasse – 1. vinder m. CERT Fenton og Line
1. september B prøve Vinder klasse – Udmærkelse Fritz og Tom
8. september B prøve begynder – 1. præmie ”Bedste hund” Tjalfe og Carsten
9. september B prøve begynder – 1. præmie Tjalfe og Carsten
9. september B prøve åben klasse – 1. præmie Lyra og Susanne
24. september A prøve åben klasse – 1. præmie Fenton og Line samt Lyra og Susanne
4. november A prøve vinder klasse – 3. Vinder Fritz og Tom
10. november Brugsprøve Skiffer og Charlotte, Pike og Palle, Cita og Martin, Wilma og Tom
10. november C prøve begynder klasse – 1. præmie Kenzo og Susanne samt Skiffer og Charlotte
8. december Brugsprøve Nora og Gyrite
9. december A prøve åben klasse – 1. præmie Uffe og Lars
8. december A prøve vinder klasse – 2. Vinder m. CK Fritz og Tom

Ud fra den ovennævnte liste, mangler der så absolut, at blive nævnt eksempelvis Sagnlandets Derby Zippo, der var med sin fører Rune, på reguleringsjagt, nærmere bestemt regulering af Råger. Rune fortæller, at Dirch, som er hans kaldenavn, tog det hele i stiv arm. Rolig og fattet, men absolut klar når kommandoen lød! Dejlige nyheder Rune, vi lapper det i os. Jeg mødte Mogens, som ejer Sagnlandets Leona Racer, kaldenavn Aya. Han og Aya havde været på jagt, hvor der pludselig blev skudt til ræv. Flere havde straks forsøgt at sende deres hunde på den nyskudte ræv, men uden den store succes? Mogens tænker ”Hvor svært kan det lige være”. Aya – back, hvorefter Aya på den mest spontane og overbevisende måde, bare skovler den store han-ræv ind, og i fint tempo hjem til sin far, for at aflevere, naturligvis til hånd! Bravo i to. Maggie og Jørgen har ikke deltaget så meget på prøverne, men vi skal da love for, at hun i den grad deltager på jagt! Det hører ikke til sjældenhederne, at vi får rosende ord med på vejen omkring Maggies bedrifter på de forskellige opsamlinger rundt omkring på diverse jagter – det er jo den i virkeligheden den bedste præmiering. Tillykke I to! Vi havde fornøjelsen, her i sommer, at besøge Wattson og Bonzo. Wattson var dengang 14mdr. og Bonzo bare 5 mdr. Watson bor i Juelsminde, hvor han har et fantastisk liv sammen med Viggo og Ilse. Han er en lømmel, men en dejlig en af slagsen. Sanne og jeg fandt aldrig helt ud af, om det var Wattson, eller Viggo og Ilse, som satte dagsordenen?, men sød og en mega flot fyr, det var/er han. Bonzo bor på Nordfyn sammen med Carsten og Annemette. Vi har døbt ham ”Bademesteren”! Da vi rullede ind på gårdspladsen og gik om i haven blev vi mødt af et syn, vi med et stort smil på læben, ofte tænker tilbage på. Annemette havde, i den næsten evige sommervarme, købt et stort badebassin, så Bonzo kunne blive kølet lidt ned. Her sprøjtede den lille dreng rundt og havde en fest. Da vores Wilma, fra samme kuld, kom indenfor, fik hun den helt store guidet tour rundt i hele haven, men det var altså HANS badebassin. Vi kørte fra Carsten og Annemette forholdsvis hurtigt – mest af alt fordi, vi mente Annemette skulle ha’ glæde af de sidste blomster og planter der var tilbage efter den store guidede tour. En lille Gul pige, som heller ikke er nævnt på listen, er Tessa, som ejes og føres af Jens Trane. Tessa er nu blevet 4 år og har gjort det virkelig fantastisk på prøverne rundt om i landet. Tessa har deltaget på WT og B-prøver i Vinderklassen, hvor hun og Jens har modtaget mange anerkendende nik af deres konkurrenter! Det blev til en placering, som 2V.på en WT. Tessa var lige ved og næsten på flere andre prøver, men manglede lige det fornødne held i finalerne, det laver de om på i kommende sæson! Vi havde den store fornøjelse, at kunne præsentere hele 2 ekvipager på 2018’s eliteprøve :o) Vores egen Fritz og Feton med Line Havkrog. Begge gjorde de et super fint arbejde på dag 1. Fritz bliver desværre dømt ude på hans sidste fugl, på en teknisk fejl, i øvrigt korrekt dømt. Fenton og Line derimod, klare sig videre til dag 2. en super præstation af denne dejlige ekvipage. Line og Fenton debuterede såmænd på Vinder A netop på eliteprøven, så det, at oveni købet gå videre til næste dag, er da vist godkendt – sikken en debut – Tillykke fra Sanne og jeg, vi glæder os til at følge jer i den nye sæson. For Sanne’s og mit vedkommende er der to resultater, vi er særlig glade for. Lyra og Sanne er gået fra en brugsprøve i januar 2018 til at være berettiget til deltagelse på Vinder-A! Det er en virkelig flot præstation de to har lavet, men der er altså en stor forskel på, at være berettiget, og til at kunne gøre sig gældende, så der bliver lidt at øve sig på i 2019. Et andet resultat vi er rigtig glade for er, at Fritz og jeg allerede nu ( 8/12-2018 ) kvalificerede os til elite-prøven 2019. Vi glæder os allerede! Der er i særhed to små Sagnlænder, som står vore hjerter meget nær, nemlig Sagnlandets Orlik Zippo og Sagnlandets Dixie Zippo. Begge har de til fælles, at de er affected med Brindle-genet, og de har derfor lyse striber i deres pels. Selvfølgelig kan vi ikke ha’, at der bliver avlet på disse dyr, hvilket der naturligvis også er taget hånd om, men det var os meget magtpåliggende, at finde et godt hjem til de to dejlige. Det gik let, og vi har købende kontakt til ”Striberne”, hvilket er helt fantastisk! Orlik hedder til daglig Tico, mens Dixie stadig hedder Dixie :o) Ens for begge er, at de NYDER deres eksistens, som jagthunde endda med stor succes. 1000 tak til både Peter og Jesper, hvor er det dejligt I begge elsker jeres striber :o)

2018 bød på en tur til Finland. En tur man kan læse mere om i sidste nummer af retrieveren. Men selvfølgelig skal det nævnes, at for at kunne deltage på NM, måtte man ha sine merritter i orden, det var netop det, man blev udtaget på. 5 ekvipager repræsenterede DK, hvilket resulterede i en fornem titel! Danmark vandt nemlig knebent foran Norge og Finland. Sverige var dette år helt ude af medalje rækken. Udover ”Guldet” skal det nævnes, at Lockthorn Zippo Stoney og Carsten Andersen slutter førstedagen med titlen 2. vinder m. Res-CACIT int. FT. Stoney er som bekendt far til vores tobakskuld fra 2017.

Vores eget avl, er vi faktisk rimelig meget tilfreds med, hvilket vi selvfølgelig også bare har at være! Kennel Sagnlandet har, her lige efter årsskiftet lavet 4 kuld og yderligere et er på vej til april – tror og håber vi da –

Familien rummer nu: 27 hvalpe. 2 Gule – 25 Sorte. 15 Hanner – 12 Tæver. 13 hvalpe er fotograferet, alle A og 0. Vi er enormt stolte af navnlig fotograferingen, da det jo sætter en tyk streg under, vigtigheden af al arbejdet, der foregår inden en parring finder sted. Vi gør ekstremt meget ud af, at kigge de potentielle forældre dyr grundigt efter i sømmene. MEN, vi er samtidig udmærket klar over, at det gør andre seriøse opdrættere ligeledes, men ikke altid med samme super fine resultat, som det vi har opnået. Det er selvfølgelig en forklaring på. Dels skal man ha’ det nødvendige held, da 2 kernesunde forældredyr af uforklarlige årsager, pludselig laver noget ganske uønskeligt. Det kan man aldrig gardere sig 100% imod. Dels er der jo den faktor, at jo flere kuld man har lavet, desto større er chancen jo netop, at få lavet et kuld, som før nævnte, hvor 2 dyr simpelthen bare ikke passer sammen. Indtil nu, har vi været forskånet for uheld i den retning, og det må gerne fortsætte.
Som antydet tidligere, så forventer vi hvalpe omkring april 2019. Vi håber, og regner med Edes går i løb, hvornår det skal være? Derefter går turen til Sverige, hvor hun skal parres med Caslemann’s Tonga. Det kan man se mere om på vores hjemmeside, men spændende, det bliver det –

Rigtig Godt Nytår til alle! Vi håber at få mange gode timer sammen jer i 2019
Sanne og Tom
Sagnlandets Labrador Retrievere

PS. Det årlige træningsarrangement med Rita – Blackthorn Gundogs – er på tegnebrættet :o) Mere herom senere….

PPS. Tusind tak for billederne vi modtager på sms, mail og FB. Vi elsker dem og sluger dem råt. Håber I alle kigger med på FB gruppen ‘Sagnlandets Hvalpe og Hvalpeafkom’ ;o)

2019-01-06T09:47:00+00:00
%d bloggers like this: