//B prøve DRK Midtsjælland d. 19-08-2018

B prøve DRK Midtsjælland d. 19-08-2018

Endnu en travl weekend er passeret forbi os, og pludselig er det mandag igen. Min konklusion på, hvorfor weekenderne går så hurtig, må absolut være, at vi har det så fantastisk, med det vi går og laver i weekenderne, at vi glemmer tid og sted! Det skal vi nok bare fortsætte med, tænker jeg :o)

Nå, Sanne startede weekenden op med en tur til Sydjylland, som afviklede en WT for alle klasser. Det var en veltilrettelagt prøve, hvilket vil sige, at Sanne kom forholdsvis tidlig hjem igen, så vi havde lidt timer sammen om aftenen, inden det igen skulle gå løs, nu blot i Midtsjælland, nærmere bestemt B-prøve Avnstrup.

Sanne skulle igen dømme, men denne gang ville Fritz og jeg også være med til det sjove. Fritz var tilmeldt vinderklassen, og der var sædvanligvis tilmeldt mange dygtige hunde og førere, som jo alle håbede på, at I DAG gør vi det sgu? Personlig er jeg efterhånden ikke længere vildt oppe at køre til disse B-prøver, hvad der for mig er vigtig og virkelig kan få adrenalinet frem i blodet, er derimod A-prøverne. Ja, nu lyder det måske lidt hovent, det kan jeg godt selv høre, og det er måske også lidt forkert udtrykt, for det er da spændende, sjovt og hyggeligt på B-prøver, og B-prøverne viser da selvfølgelig også, om hunden er dirigerbar eller at den ikke er det. Okay, den helt store årsag til jeg havde tilmeldt Fritz var, at vinder han, så bliver han jo DKBRCH! Og hvem vil ikke gerne være det?

Vinderklassen starter med post 1, som er en dobbeltmarkering efterfulgt af en dirigering. Absolut ikke i den svære ende, men omvendt, de som sjusker, eller ikke klare opgaverne helt som forventet, de taber terræn i forhold til de andre, og vel at mærke, terræn som stort set ikke kan hentes ind igen. Fritz score her 20 på markeringerne og 19 på dirigering – Godkendt. Post 2 kommer der 3 hunde op ad gangen. Det er en tramp/walk-up. Her vægtes naturligvis fri ved fod, ro på post. Der kastes en enkelt markering til hver hund, herefter skal der sendes til et retnings bestemt søg. Til sidst kaldes én hund op ad gangen til en dirigering. Fritz gør det igen fint. 20 på fri v/fod og markering. 20 på det retnings bestemte søg. 17 på dirigering. Fritz løber egentlig en fin linje derud, men de sidste 15 m. trækker han lidt til venstre. Jeg må stoppe ham, vinkle ham og derefter områdefløjt. Jeg var rigtig godt tilfreds med hans og min præstation 96/100. Vi var to, som delte andenpladsen inden finalen, på en fornem førsteplads lå Stig med Viper. Stig og Viper havde kun sat 2 point til!

I finalen kom hunde med 91 point og opefter, i alt 7 hunde. opgaven var en enkelt markering på land, men hunden skulle så bare første over vand, igennem siv, op land, over vand, igennem siv, for så først der at kommer op, hvor fuglen blev kastet, søge den op og retur. Lad os sige det, som det er: – Stig og Viper gjorde intet forkert på denne øvelse – tværtimod. De blev en sikker 1 V/cert og det hele! Tillykke I to, det bliver nok ikke det sidste for deres vedkommende. Fritz og jeg blev smidt ud! Fritz løfter sit hoved og kigger på mig, lige inden han samler op. Han skal naturligvis samle op spontant – BUM. Desværre var Erik Søndergård utrolig uheldig på denne post. I samme sekund, som kaster og skytte udfører opgaven for Erik og Lynx, flyver en lille irriterende Terne, en mågeart, lige henover og forbi Lynx hoved. Det bevirker selvfølgelig, at hunden på ingen måde ser kastet. Erik gør det helt rigtige, siger pænt tak for denne gang til dommeren, han vil jo aldrig kunne få sin hund gennem alle de terrænskift, uden en masse korrektioner, og dem var der ikke plads til på denne dag.

Og nu til alle undskyldningerne, hvorfor det gik Fritz og jeg så skidt i finalen! Nej – slet ikke, men Fritz skal til Charlotte Frigast tirsdag d.21/08, hvor han skal ha endnu en behandling af nakke, ryg og bagpart. Når Fritz svømmer, bruger han pt. ikke bagbenene til noget, de hænger bare efter ham. Han har store smerter, når vi strækker hans bagben bag ud, så det skal selvfølgelig fixes, og det kan sagtens være derfor han var lidt tøvende i gennem vandet, og at han ikke samlede spontant op – hvem ved, men fixes det skal han altså i morgen.

TILLYKKE TIL DE PLACEREDE –

2018-08-22T05:27:51+00:00
%d bloggers like this: