//Sikke et fantastisk kuld Edes og Tod har leveret.

Sikke et fantastisk kuld Edes og Tod har leveret.

De er alle meget harmoniske og skønne – 5 piger og 2 drenge – alle sorte. De er stort set ens på vægten? De er yderst ’’glubske’ – men det betyder intet, da Edes gerne deler rigeligt ud fra hendes ’flødeagtige’ mælkebar. Edes vasker og pusler om dem alle. Derudover acceptere hun, at resten af vores hunde snuser og kigger nysgerrigt på de små. Edes er mega stolt over sine små, og en rigtig god hundemor.

I løbet af påsken vil hvalpene få deres første måltid hvalpemad. Normalt plejer de at spise med kæmpe appetit. Hvalpefoderet sættes i blød. Herefter blendes maden, og tilføres yderligere kogt vand – for at få den rette konsistens og så det var lunt….. herefter starter madsvineriet!!! De forrige kuld vi har haft – kaster sig normalt over maden. Oftest tager de bad i maden og går rundt i det :o) Det bliver godt, at kunne aflaste Edes’ mælkebar lidt – Edes ser nemlig allerede noget ’’pillet’’ ud. Edes gir sig altid 200% –

Hvalpene har alle fået øjne, og i løbet af de næste par dage vil hørelse komme til – håber de herefter kan fornemme hvor meget de ’’larmer’’? Hvalpe støjer i starten – det skulle være en del af deres motion? Derudover er de begyndt at ligne rigtige hundehvalpe nu, og de er bare SÅ søde. Tom har også haft fat i negleklipperen… det gik så fint.

Kassen er tilføjet en del bløde bamser/legetøj. De er nemlig så småt begyndt at lege med hinanden.
Sidst i påsken – i starten af deres 3 leveuge – får de alle en gang ormekur. Så vejer vi igen hvalpene således den rigtige dosis ormekur kan fastsættes. Normalt plejer hvalpene ikke at bryde sig om denne spise? De plejer, at ryste på hovederne, for derefter, at smaske det modvilligt i sig 🙂

Vi glæder os sådan til at fremvise hvalpene og hilse på deres kommende ejere. Det er en sjov og spændende tid vi går i møde m. prægning, oplevelser og masser af gæster.

Noah vores barnebarn på +3 år – har godkendt og nusset hvalpene med størst forsigtighed.

Vi skal beklage vores manglende updates, historier og billeder af de små på hjemmesiden. Men det er lidt mere omstændigt, at redigere hjemmesiden end en ‘kort statusopdatering’ på FB m. billeder. Derfor vil opfordre Jer uden facebookprofil, at oprette en sådan, og så inviteres I ind i gruppen for ‘Sagnlandets hvalpe og hvalpeafkom’ 🙂

 

2019-04-16T13:07:53+00:00
%d bloggers like this: