//UHM er nu veloverstået –

UHM er nu veloverstået –

DRK’s Unghundemesterskab 2018, er nu fortid, gone, over and out, forever :o)

Jesper Thrue og hans crew udførte et perfekt unghundemesterskab, hvor det var en fornøjelse at være deltager, eller blot tilskuer. Det var enkle, men gode poster hele vejen til og med post 5. derfra blev der skruet noget op for gassen. Post 6 var en dobbelt markering, som i sagens natur er mega svær, alene i kraft af hundenes unge alder. Røg man videre, og lå man blandt de 10 bedste, ventede en super fin finale. To ekvipager oppe ad gangen på en tramp/walk-up. Hunde og førere går ca. 50-60 m. derefter splittes de ud til hver deres side. Højre side mod skov overvære et drev, når drevet er slut skydes og kastes en dobbelt markering til venstre hund, som den så henter. Når fuglene er vel hjemme, sendes højre hund imod det tidligere drev, hvor der ligger en fugl. Efterfølgende byttes der, og seancen gentages, dog uden at gå de 50.60 m. Denne post gjorde virkelig forskellen, og der var vist ikke mange der var i tvivl om udfaldet. Kæmpe tillykke til alle de placerede, og selvfølgelig og til de ekvipager, som gik hele vejen, nogle endda med post 6 som veloverstået og løst.

Sagnlandets Labrador havde 2 stk. deltagere med i form af Flemming Nøhr og Susanne. Sanne og Lyra startede et par numre før Flemming og Cuba, men der var ikke større spredning på dem, end jeg kunne følge begge ekvipager, hvilket selvfølgelig var vildt optimalt.

Post 1: – Sanne/Lyra får 14 point. Lyra overmarkere og må hjælpes. Flemming/Cuba får 16. første over markerer hun, nr. 2 plukkes.

Post 2 og 3: – er lagt sammen til én post, men der pointgives for begge postens discipliner. Første opgave, en lang markering, anden opgave, er ro på post. Der er spændt en lang elastik på tværs ud foran hunden, ca. 5 m. frem for hunden. På elastikken er monteret en hvid plast flaske. Når elastikken slippes, lyder der en hvislen i græsset, og hunden bliver’ temmelig opmærksom. Herefter skal hundes, som et retningsbestemt søg efter en kanin. Lyra får 20 i begge opgaver, Cuba får 19 og 19.

Post 4: – består af fri ved fod ca. 50 m. derefter en markering over vand/sø. Her score Lyra 19 point, Cuba må nøjes med 13 point. Post 5 er et frit søg. Lyra lægger ud i fin fart og stil, men nr. 2 and bliver nærmest kastet hen mod Sanne, hvorfor Lyra naturligvis er ude af prøven og konkurrencen. Sanne havde nok, som minimum, regnet med en bestået prøve, men det blev det altså ikke til. Lyra har altid haft fine afleveringer, bare ikke denne gang. Sanne er naturligvis nu opmærksom på, hvad hun kan finde på, men omvendt, så er det unge små hunde, som pludselig bare gør et udfald, man ikke havde set komme. Cuba derimod, hun brændte banen af, og leverede et flot 20 tal. Dermed er 1 præmien i hus, og retten til at prøve kræfter med post 6.

Post 6: – var den berømte dobbeltmarkering, som flere havde rigtig store problemer med, men ikke Cuba. Cuba var sikkerheden selv, og scorede flotte 19 point.

Desværre var 13 tallet på post 4 noget for lidt, til at kunne deltage i finalen. Cuba slutter på 106, hvilket absolut er godkendt, også af Flemming, men vi var nogle, som godt kunne ane en form for skuffelse i hans øjne. Forståligt, når man nu er så langt, vil man selvfølgelig gerne gå hele vejen! Flemming og Cuba er dog kommet sig, nu gælder det videre forløb, som er væsentlig vigtigere end bare at shine en enkelt gang.

1000 tak for en dejlig dag i altid hyggeligt selskab til alle jer deltagere, tilskuere, dommere, hjælpere og ikke mindst prøveleder Jesper Thrue. Tak til Flemming og Cuba, som fremviste de Sagnlandske farver så fint.

    

 

2018-08-17T09:59:03+00:00
%d bloggers like this: