Her går jeg – slentrende ned ad MIN markvej. Mit selskab, og i øvrigt årsagen til jeg overhovedet går på markvejen, er Sissi, Meta, Lyra og Wilma. 4 tøser, som nu endelig kan få lov at tisse mm., efter en endnu en lang dag alene hjemme. Jeg betragter dem, mens de fjantende løber rundt imellem hinanden og leger. Hver eneste dag er sådan, hver eneste dag får de 4 tøser mig til at trække på smilebåndet :)
Jeg har et fedt job. Jeg holder rigtig meget af at være lige præcis der hvor jeg er! Men på ture som disse, glemmer jeg, fuldstændigt hvad jeg lige har lavet på mit arbejde, og hvad jeg i øvrigt skal lave næste dag, lige præcis på grund af mine hundetøser, som jeg går med HVER eneste eftermiddag.
I dag var det dagen derpå. Dagen efter Wilma og jeg havde vundet den mest ekstreme og ultimative prøve, som jeg tror, har været afholdt i Danmark. Mens jeg går på markvejen, kommer det hele lige pludselig tilbage….. fugl blev skudt, hund blev sendt og med et, opstår et skybrud. Hund finder ikke fugl – ny hund sendes osv.. Hold nu bøtte det var på en og samme tid, mega hektisk, og så alligevel var der utrolig lang tid imellem noget skete? Konstant var man i total koncentration. Mile lange græssletter og vådområder, hvor køerne græsser, og hvor mange huller efter køernes hove opstår. Næsten hvert et skridt man tager, er med fare for at miste balancen. Små 20 kilometer gik på denne måde – begge dage.
Snipesdays – Best Buddy Cup – Dag 1.
Sanne og Lyra var med fra start, Wilma og jeg kom også med, grundet et afbud. Sanne trækker nr. 2, jeg trækker nr. 16. Til start er i alt 18 ekvipager. De første 8 hunde går med i første såt/walk-up. Vejret bliver pludselig meget dårligt, men der bliver` alligevel skudt 2 fugle. Den første fugl er der 3 hunde på. De finder den ikke. Lyra sendes, og bringer fugl. Næste fugl der skydes, er i Sanne og Lyra side. Tilbydes til venstre side – hundene sendes – uden succes. Højre side trækkes over, og Lyra sendes, og bringer omgående fugl. Nu har Lyra eyewiped 5 hunde på 2 fugle? Desværre vokser træerne jo som bekendt ikke ind i himmelen. Så da Lyra 5 timer senere sendes 3 sin tredje fugl, kaldes hun hjem da dommerne mener, at hun har ”duttet” fuglen – helt korrekt. Brandærgerligt, men koncentrationen og konditionen svigtede, hun så ellers superskarp ud. Mange af skytterne havde flotte rosende ord til hende, hvilket var fortjent!!!
Wilma og jeg kom ind i prøven, og fik vores to fugle i første runde. De var ikke svære, men super sikre. Tredje fugl skydes ned i modsatte side, og vi, på den højre side, kunne ikke markere. Tomi Sarkkinen og jeg blev trukket over på højre side, efter de første hunde var blevet prøvet. Vi får udpeget et område, hvor fuglen skulle ligge. Lang historie – Wilma får den ikke. Det gør derimod Tomi. Jeg bliver faktisk lidt tøsefornærmet over at ha´ fået anvist forkert område, men sådan er gamet. Tomi er nu alene tilbage og skal have minimum to fugle mere, inden det hele er overstået. Herefter laver Tomi´s hund to rigtig fine apporteringer, og prøven er dermed slut. Tomi Sarkkinen vinder første dag i The Snipes Days, og bliver dermed INT. FTCH!!! TILLYKKE til Tomi.
Alle var gennemblødte da de kørte hjem. Sanne og jeg kørte til vores B & B. Vi lavede dejlig mad, drak en god flaske rødvin. Derefter på hovedet i seng.
Snipedays – Fraser´s cup – Dag 2.
Dagen startede, som den forrige. Fælles foto, hvor alle deltager fik en sponsor sæk foder fra Best Buddy – GILPA – 1000 tak. Derefter lodtrækning, og så i gang. Vi trak nr.13. Fedt, jeg spillede altid med nr.13 i min tid som angriber på fodboldholdet, og var altid topscore, så det skulle vel nok gå alt sammen, tænkte jeg 😊
Igen var der meget få fugle på terrænet, og der gik derfor laaaang tid før noget skete. Alle gik vi i ekstremt hårdt terræn, som langsomt tog kræfterne ud af stort set alle. Apporteringerne var alle svære. Det kan forklares ganske kort. Lørdag blev der skudt 16 fugle til 18 hunde. Vinderen skal ha´ min 5 fugle, for at opnå det eftertragtede CACIT. Så kræver det jo ikke den store eksamen for at konkludere, at faktisk kostede hver fugl 1 til 2 hunde? Nøjagtig samme scenarie om søndagen.
Wilma og jeg kommer ind til vores første runde kl. 11:20. kl. 15:20 er vi endelig igennem med to fugle. Begge reelle fugle, som løses supersikkert. Kun 7 ekvipager kommer igennem første runde med hver 2 fugle. Nu skiftes der terræn. Vi kører 5-6 kilometer, for at starte op på ny.
Nu var alle – det gælder skytterne, dommerne, prøveledelsen, deltagerne og tilskuerne – efterhånden blevet godt møre, og da vi gik fra bilerne, så tænkte jeg: – den her, den klare jeg sgu` ikke?!? Det var virkelig et hårdt ufremkommeligt terræn. Jeg tror vi gik 3-4 kilometer i det værste underlag, uden NOGET SOM HELST skete? Alle var vi mere eller mindre bange for, at prøven ville ende uden resultat. Lige pludselig blev der løsnet skud – herefter yderligere 4-5 skud, men uden fuglen faldt? Humøret dalede atter et par grader, men så endelig lød der to skud, og to fugle var pludselig nede – fedt 😊 Som sagt, var vi 7 ekvipager tilbage. Derfor 4 hunde på linjen, og 3 ekvipager i kæden. Fuglene falder i en blanding af løbevand, græstuer og semihøj vegetation – det er på ingen måde nemt at fastholde markeringerne? Hundene på linjen finder ikke den først skudte fugl, derfor vælger dommerne at fylde op fra kæden. Først sendes kat. nr. 10 Thomas og Benna, men desværre uden held. Næste i kæden var Wilma og jeg. Vi får, som alle de 5 foregående, anvist område af dommerne. Jeg har selv markeret fuglen da den faldt, så jeg havde en okay ide` om, hvor fuglen ligger. Wilma sendes, og laver et super fint nær søg. Jeg vælger, at kalde hende lidt tættere på mig selv, og sætter hende i gang igen. Denne gang går der ganske kort tid før hun samler fuglen op. Så gik vi fra at være 7 hunde – til bare 2 ekvipager. Annika med Freja, Stenhøjgårds Fascination og mig selv med Sagnlandets Nginious Pike AKA Wilma.
Nr.2 fugl, som var skudt ned, blev begge ekvipager sendt på, men uden held? Dommerne går ud i terrænet og finder fuglen, men det er så i helt forkert anvist område. Dommerne råder bod på fejlen, og vi bliver sendt fra andet steds på fuglen. Annika sender først. En fin lige dirigering som udløser sikkert samlet fugl.
Det var som om trætheden forsvandt med et fingerknips hos både Annika og jeg. Som om der blev tilført nye kræfter efter den succes. Kort tid efter bliver endnu en fugl skudt. Det er min tur, og jeg kunne ikke markere, da hele kæden var i gang med en 90 graders drejning. Fuglen peges ud ca. 80 meter. Lige nu strutter vi af selvtillid, så jeg sender Wilma på en linje ned mod den skytte, som har eksekveret fuglen. Det lyder over radioen, at hun er 2 meter for langt ude – hjemkald – stop – ’’over’’ (betyder gå til højre) – picked 😉!!!! Den apportering vil jeg aldrig glemme, hold nu K… det var overbevisende.
Vi går igen, og kort tid efter lyder endnu et skud – anskydning – Annika sender straks Freja. Nu bliver Freja en lille smule uartig, og hun kaldes derfor hjem. Wilma sendes, og endnu en overbevisende dirigering sørger for fuglen bringes.
Prøven er slut – og et tankemylder samt en larmende tavshed opstår på en gang i mit hoved – what – hvad skete der lige der? Da skytterne ønsker at afslutte resten af såten, så vælger Thomas og jeg frivilligt at følge med som apportører (tror lige jeg havde behov for at dampe af).
Snipedays is over
To fantastiske dage med jagt og et hundearbejde fra den absolut øverste hylde er slut. Vejret var særdeles udfordrende, men det er sådanne dage man snakker om igen og igen.
At kunne stable et sådant arrangement på benene, kræver noget helt specielt, af nogle helt specielle mennesker.
1000 tak til kompromisløse og stål sikre Allan og hans to supertøser Trine og Henriette. Tror også Sir John Juul Henriksen havde en lille finger med i spillet – om ikke andet som bekkasin Scout.
Tak til dommerne: – Jan Lorenzen, Matty Lambden, Paul O´Brien begge dage. Iben Pytlick lørdag og Michael Schytt søndag.
En særlig tak til Hr. Jan Lorenzen. Den absolutte primos motor i dette fuldstændige «vilde» arrangement. Bare det at få ideen til noget sådanne er jo nærmest hovedløst 😉 Men ikke desto mindre så blev det hele eksekveret – faktisk at det kunne lade sig gøre – selv med meget få fugle. 1000 tak
Det er, for at sige det mildt, penge ud af lommen, at gå på prøve med hund. Så meget dejligere, når en sponsor som Gilpa.dk går ind med både deltagergaver i form af fodersække til alle, samt foder til vinderne – hjertelig tak for jeres bidrag Lena og Erik Aalund
Sluttelig en stor tak til alle som deltog med hund. Trods et nederdrægtigt møgvejr og nogle ærgerlige situationer, hvor det bare ikke gik ekvipagens vej, så var der en super fin stemning begge dage igennem <3
At vinde denne særlige søndag, blev ikke mindre særlig af, at det lige netop var Fraser´s Cup der blev afviklet.
Kære Danny, jeg ved du læser med, og jeg ved du fulgte med begge dage. Når du nu ikke kunne være med i din egen Cup, så er det et kæmpe privilegie for mig, at kunne vinde denne titel på din hjemmebane. Undskyld vi blev lidt rørstrømske på paraden, men vi savner dig sgu` uendeligt og du fylder stadigvæk ad helvede til 😉 Tak for alle de gode oplevelser DU har givet mig og en hulens masse andre jagt- og hundetosser
Det var ordet,
Tom A
