Arrangementet afholdes igen i på prøveleder Flemming Roed´s fantastisk terræn. For de som ikke kender dette terræn, kan jeg blot sige – enjoy, hvis I nogensinde for lov.

Sagnlandets Labrador stiller i år med hele 5 ekvipager. Alene det, at der er 5 ekvipager, som gider og har lysten, er Fantastisk for Sanne og jeg – for derved har vi jo ramt rigtigt med dels opdrættet og dels de handlers, som har valgt at købe hund fra os. 1000 tak jer hver især! Jeg tror ikke I ved hvor stolte vi er – og det er saftsuseme jeres fortjeneste.

I dette års RM, var der 65 ekvipager tilmeldt til lørdagens strabadser. 16 ekvipager er nu gået videre til i morgen. Af de 16 ekvipager, er 4 stk. fra Sagnlandets Labrador. Det femte – og sidste ekvipager gik faktisk igennem hele lørdagen med fine point, men klarede altså ikke ”cuttet” grundet et ærgerligt 6 tal på en enkel post. Kære Carsten og Tjalfe – det er jo bare et spørgsmål om tid, så slår I to til !

Dagen ender op med, at Flemming og Woody fører før søndagens semifinaler, med efterfølgende finale naturligvis. De to stikker afsted med 95 point ud af 100 – WAUW det er godt gået!

Samme ekvipage modtog senere et bevis, samt glas på at de i det forgangne år er blevet DKWTCH. Dette var naturligvis slet ikke nok for de to – de modtog nemlig ligeledes Jagthundefotografens billede, som bevis på den mest vindende hund på B – og WT prøver. Hvis nogen spurgte om vi er stolte – hva´tror I selv. Vi er MEGA stolte.

Nå, men nok om ham Flemming, for der var jo, som bekendt, flere der gjorde sig bemærket i den Sagnlandske dragt.

Lars Døssing med Uffe er bare 3 sølle point efter Flemming og Woody. Lars og Uffe laver 20, 20, 20,19 og så gik det jo helt galt med bare 14 på sidste post! Hold nu bøtte det er flot. Gi´den gas i morgen Ven…. Hov hov hov – Uffe bliver sørmer også ’’Judges Choice’’ hos Gitte Jensen 😊

Flemming kan jo, som dem der kender ham udmærket godt ved, ALDRIG få nok. Derfor har ligeledes kvalificeret Cuba til i morgen. Cuba opnåede 86 point. Kæmpe tillykke.

Sidste hund, fra Sagnlandets Labrador, som er igennem til søndagens semifinale, er Susanne med Lyra. De to opnåede samlet set en score på 87 point, og har derfor ligeledes en rigtig god chance i morgen.

Der skete lidt besynderlige ting med Sanne og Lyra på deres sidste post. Lyra er på vej hjem over hegnslåge, som hun desværre fejlbedømmer. Det betyder, at Lyra ramme lågen med sine forben, for derefter at lande fladt på ryggen på den anden side af diget. Lyra taber fuglen i faldet, men samler spontant og resolut fuglen op igen for derefter at aflevere til Sannes hånd. Dommeren oplyser Sanne om, at der er fugl på jord, hvorfor ekvipagen ikke længere kan fortsætte.

Lang historie kort, så har den pågældende dommer efterfølgende talt med vedkommendes dommer kollegaer. Dommen blev omstøbt. Lyra fik opgaven delvist igen, og er derfor alligevel med i morgen. Det er selvfølgelig noget rod, men det vil det jo altid være, i de tilfælde, hvor noget skal omstøbes.

Vi glæder os helt vildt til i morgen søndag, hvor finalerne skal forceres.

1000 1000 tak til sponsorerne

#Agria

#Petland

#Dummyshoppen

#Jaghundefotografen v/Lars Mejlby