Sagnlandet’s Imperial Zippo, daglig tale kaldet Lyra, har nu afleveret sine hvalpe. Desværre blev det kun til 4 styks, men hvilke 4.

Det er sagens natur nemmere at gøre en masse gode ting for sine hvalpe, når antallet er relativt lavt, kontra at man eksempelvis har 10-11 hvalpe i stalden, men jeg må bare sige, at de små bæster, som netop har forladt os til fordel for deres nye ejere, alle har været helt unikke. Den bedste måleenhed på denne påstand er naturligvis de nye ejere. Alle uden undtagelse har givet tilbagemeldinger om de nemmeste, sjoveste, modigste etc. hvalpe de nogensinde ha haft. Når man får sådanne tilbagemeldinger, blir’ man, som opdrætter, pave stolt. Det er faktisk lønnen der her bliver udbetalt. 1000 tak for jeres pæne ord – al mulig held og lykke med dem, vi glæder os til at følge jer i fremtiden.

Straks efter hvalpene var blevet afsat, drog jeg, sammen med Michael Christensen og Stig Andersen til Sverige, for at deltage i en meget præstigefyldt konkurrence, nemlig 2023 udgaven af IWT. Det var et arrangement, som man ikke kunne sætte en finger på, hvad angår logistik, de 10 oplæg (5 pr. dag) der var lavet. Forplejning, venteområder, ja hele vejen rundt, så var det et fantastisk flot arrangement, som virkelig bliver svært for de kommende arrangører, at leve op til.

Efter 2 vildt spændende dage, som ligeledes indeholdt masser af gode grin, herlige gensyn med de andre landes deltagere, for ikke at tale om en virkelig god stemning blandt de Danske deltagende hold. Spændingen holdt hele vejen. Der var ingen der vidste noget som-helst før de tre vindende hold blev udråbt til allersidst. Danmark deltog med de tre tilladte hold, som hvert land måtte stille med, samt et selvfinansierende free-team – i alt 4 hold. Der deltog samlet 39 hold fra hele Europa, så vi skal bare være stolte i DK. Det blev nemlig sådan, at alle fire hold røg i top 9!!! ikke så ringe for vores lille land. Vores hold – DK2 – endte på en fantastisk første plads. Derefter kom Belgien 1 og som nr. 3 blev det DK1. Dk Free-Team blev nr.8 og DK3 blev en flot nr. 9 de tre vindende hold blev flot præmierede. Specielt af hovedsponsoren Chevalier.

Det var en helt igennem fantastisk oplevelse, som blev delt med mine holdkammerater – 1000 Tak drenge, det må vi gøre om en dag. Vi startede hjemrejsen umiddelbart efter præmieoverrækkelsen, en tur på små 7 timer, men PYT – VI VANDT! Da vi landede omkring midnat, stod min skønne kone, Susanne, klar med Champagne og Frankfurtere – sikken weekend.

Tak til vores personlige sponsorer

#EVBOLIG

#SKEL_DK

#GEIAFOOD

#ABLAURIDSENMASKINER

I hast videre til næste weekend. Weekenden bød på Det Danske Retrievermesterskab. Mesterskabet blev, som flere gange tidligere, afhold på det fantastiske terræn ved Varde kasserne. Endnu et super fint og veltilrettelagt arrangement, hvor alt, i lighed med IWT i Sverige, bare klappede.

5 hunde repræsenterede de Sagnlandske farver, 3 var med på semi- og finaledagen om søndagen. Sagnlandets Ipe’ Princeps, ført af Flemming Nøhr. Sagnlandets Nginious Pike, ført af Tom Andersen og Sagnlandets Imperial Zippo, som føres af Susanne Andersen. Derudover kom min lille Svenske pige Mandylikes Unexpected Metaphor også med om søndagen. De to, som ikke klarede sig videre var Sagnlandets Glory Zippo, Flemming Nøhr og Sagnlandets Jatoba Princeps. Den ene – Cuba – var lige lovlig fræk på en post og Uffe med Lars Søndergård havde gjort alt til UG, men pludselig kunne han sende sig selv, så deeet

Kun en fra sagnladets klarede sig videre til finalen. Susanne og Lyra blev senere en super flot 4Vinder af dette års RM. Det er saftsuseme godt når man lige tænker på, at bare 2 uger før dette års RM, havde hun afleveret sine hvalpe. Jeg indrømmer blankt, at Lyra har set en masse videomatriale i form af IGL mv. – noget hendes mor ligeledes drog nytte af, men alligevel så mener jeg det er ganske godt gået.

Nu er det sommer, og prøveaktiviteten er ikke så voldsom, men vi kommer ikke til at ligge på den lade side. Til august skal vi prøve at forsvare titlen som vinder af Profine Nation Cup 2021. vi stiller med uændret opstilling – MC, Stig, Susanne og jeg (Tom)

Måske ses vi?