Når det man allermest brænder for – det som fylder i ens hverdag, men som man gør med den største fornøjelse, gir’ dig mulighed for at konkurrerer med ligesindede på øverste hylde, ja så bliver det, hos mig, ikke meget større.
Det er præcis det DRK’s Eliteprøve kan. Her samles typisk 30 ekvipager, som alle har samme mål for dette todages Field Trail Event, som i bund og grund handler om at vinde Dansk Retriever Klub’s flagskib. En slags DM for A-Prøver (Field Trails)
For at kunne deltage på et sådant arrangement, skal man være kvalificeret. Man kvalificerer sig ved at blive placeret på en Open FT, i perioden mellem afholdt Eliteprøve og kommende Eliteprøve. Ved en placering forstås, at nr. 1 – 4 på en Open FT, som ligeledes har fået bedømmelsen Excellent er berettiget til deltagelse på Eliteprøven. Det er i sig selv en stor og flot bedrift. Eliteprøven er en meget respekteret Open Field Trail, som folk i hele Skandinavien, Tyskland – ja store dele af Europa erkender, som en af de helt store.
Eliteprøven 2022 blev desværre aflyst grundet fugleinfluenzaen, så alle deltagere på 2023 udgaven af EP, var ekstra opsatte og glædede sig fantastisk meget til at få startet dette event. En glæde, en forventning som ikke blev mindre, da DRK annoncerede, hvem De havde fået ”kapret” til at varetage hele afviklingen af 2023 udgaven af EP. Dels var det Brahetrolleborg, med Søren Nielsen i spidsen, som stod for terræn og vildt. Allerede der bliver man rolig – der er styr på tingene her. En Prøveleder ved navn John Juul Henriksen – samme boldgade, som med Søren Nielsen – John og hans team har styr på ALT. Intet er tilfældigt, det hele er gennemtænkt, og hvis ting pludselig tar’ en uventet drejning, så er der også en plan for det. Noget mange måske ikke tænker over, eller ligger mærke til, hvilket jo egentlig heller ikke er meningen – det skal jo bare køre. Det gør det altså bare ikke af sig selv, skal jeg hilse og sige! Tak for jeres fantastiske indsats – OUTSTANDING.
Lørdag morgen d.9/12 – 2023 kl. 08:15 Alle var mødt frem til den obligatoriske lodtrækning, hvor langt størstedelen af feltet satser på et lavt startnummer, så de ivrige hunde og deres handlere kan komme i gang hurtigt efter prøvestart. Herefter en Fyldestgørende parole udført på Engelsk – så er der nemlig INGEN der forstår noget som helst – lige for alle Endelig til vogns og ud i terrænet.
Jeg havde trukket nr. 13. På dette års udgave af EP var der tilmeldt 28 ekvipager, så mit nummer var sådan midt i det hele. Fint med mig, Wilma stresser ikke op, og da jeg spillede fodbold havde jeg nr. 13 på ryggen og var altid topscore, så deeeet
Lørdagen bød på meget tungt vejr. Tåget med lidt støvregn i ny og næ. Der var derfor ikke de lange markeringer til hundene, men de kunne sagtens være drilske alligevel. Der var en høj standard på hundene – Fedt – så meget få hunde ”røg ud”. Sidst på dagen var bare 5 ekvipager ude, alle grundet uro, lyd eller en go’ gammeldaws knallert. 2 skovsnepper efterfulgt af hinanden gjorde dog ondt på hele 7 ekvipager til allersidst. Wilma og jeg kommer fint igennem førstedagen uden skrammer. Det samme gør 15 andre ekvipager. Måske ikke alle uden skrammer, men igennem var de.
Jeg kender naturligvis udmærket til Janteloven, og med fare for at blive ofre for den, vil jeg dog alligevel berette lidt om følelser og forventninger – ikke mindst forventninger til en selv. Når man, som jeg, mener at tilhøre den del af deltagerne, som skal være med på dag 2, så er det allerede et stort pres der ligger på ens skuldre. Der skal så lidt til. Små tilfældigheder, nogen vil sige uheldige situationer, hvor man bare får den her møg-fugl der på forhånd faktisk er dødsdømt. Du ryger ud af konkurrencen og er ikke længere med i det du havde håbet så meget på, at kunne køre til ende. Ingen ser, eller høre mere til dig, blot at du ikke er med længere. Der er sådan en underforstået opfattelse af, at hvis man ryger ud, så er det fordi de andre tilbageværende er bedre end dig. Sådan er det nødvendigvis ikke altid, og det er derfor det er en af de mest uretfærdige sportsgrene der findes. Lodtrækningen kan betyde alt, men agtelsen blandt tilskuere og deltagere er som beskrevet oven for – nåh, den kunne I ikke klare! Uden at vide omstændighederne, hvorfor? Derfor, for at bevare egen og andres agtelse, er det megavigtigt, at som første delmål, nå til deltagelse på anden dagen når det gælder disse prestigefyldte events, som en Eliteprøve er.
Anden dagen havde 16 friske ekvipager til start, som alle glædede sig endnu mere end dagen før. For dem alle var første delmål opfyldt – nu skal der gives gas. Den skal fyrres af, så må det bære eller briste. Man vinder ikke events som en EP, blot ved at samle fugle op på rene A’er. Der skal noget ekstravagant til. Noget hvor du selv, dommerne, medkombattanter og tilskuere tænker ”Hold nu kæft, det var flot”! Ellers vinder man ikke. Du skal turde gøre det du nogle gange gør til træning. Tro på egne og hundens evner. Tænke tanken, inden du sender hunden – jeg ved min hund kan det her, og nu gør vi det eddermame. Sådan kommer man langt, og sådan kan det hele slutte. Lige en forklaring på rene A’er. Et rent A er en bedømmelseskarakter dommerne gir’ på en opgave, som er løst forventelig. Bliver opgaven løst med besvær som ikke var forventelig, kan det blive til et A minus eller en bemærkning, men det modsatte kan jo også forekomme
Alle gør det rigtig flot i løbet af anden dagen. Nogle er, som før omtalt, uheldige og ryger ud af prøven, andre, inklusiv Wilma og jeg, klare den videre til finalen. Finalen er, i dette tilfælde, et drev. Vi bliver kørt til et engområde, hvor de tilbageværende deltagere, ialt 10 stk. stilles op med ryggen mod et større buskads. Direkte overfor, ca. 80-100m. er 6 skytter opstillet. Fuglene bliver derefter ledt udover de 10 ekvipager i retning mod skytterne, som skyder 5 fugle ned. Her slutter den videre deltagelse for 2 ekvipager. Det var for hårdt efter 2 lange dage. Skytterne holder inde, og deltagerne bliver anvist af dommerne, hvilke fugle der skal hentes. Det er lange dirigeringer, nogle længere end andre, men fra 100 til 250 m. de fleste løses rigtig fint, men efter de 5 fugle er samlet, er vi nu reduceret til bare 3 ekvipager. Nu følger endnu et drev, hvor skytterne, som i øvrigt skød blændende, nedlægger endnu 4 fugle. Charlotte Rasmussen, Tomi Sarkkinen og undertegnede, skal nu bare holde tungen lige i munden. Vi skal blot hente én fugl mere hver, så er vi igennem. Det lykkes desværre ikke for vores Finske Ven, og tilbage er nu kun Charlotte og jeg! Prøven er slut, nu venter vi kun på dommernes bedømmelse.
Turen hjem til Brahetrolleborg gods var, i min optik, ganske fantastisk. Man sidder lidt i sin egen boble. Er vildt glad og stolt og taknemmelig for denne suveræne oplevelse. En oplevelse, som jeg ovenikøbet kunne dele med min skønne kone, Susanne på allernærmeste hold, da hun var med på linjen fra dag 1, hvor hun rapporterede til facebook-tråden. Selvfølgelig tænker man ”Vinder jeg, eller bliver jeg nr.2?”, men det som jeg ret hurtigt kom frem til var, at vi er underlagt en lodtrækning, som bestemmer hvilke muligheder vi hver især får for at præstere det bedste vi kan. Har vi fået sværere fugle end f.eks. Charlotte og Bosse, eller omvendt? Buttom Line, det jeg kom frem til, før prisudnævnelsen var, at Wilma og jeg kunne ikke ha’ gjort nogen af de stillede opgaver bedre end det vi gjorde. Er man kommet der til i sit ræsonnement, så har man ret til at være pave stolt!
Som de der læser dette sikkert allerede ved, så blev dette års udgave af Elitevinder 2023 Charlotte Rasmussen med sin fantastiske hanhund Bosse – De må dælme ha’ ha’ været gode, for det var Wilma og jeg
Tillykke I to, og Tak for kampen. Jeg nød hvert et sekund!